Spoleknude
Brug denne knude, når du skal sætte line på dit fiskehjul. Bruger du fletline, er det en god idé at du inderst på hjulet benytter nogle meter nylonline, da den glatte fletline kan glide rundt på spolen, med mindre du benytter et stykke tape eller har en gummiring inde på spolen. Nylonline kan du binde sammen med dit fletline ved hjælp af eksempelvis en dobbelt Grinner knude.
Sådan laver du spoleknuden:
- Læg linen omkring spolen.
- Lav en enkelte overhåndsknude på den indgående line.
- Lav samme enkle knude på det frie stykke og træk til.
- Fugt knuden og træk forsigtig til, indtil overhåndsknuderne låses mod hinanden.
Skift fiskelinen på dit fiskehjul
Det er en god idé at spole ny fiskeline på dit fiskehjul inden du starter på en ny sæson. Benyt spoleknuden til at montere fiskelinen på dit fiskehjul, så er du sikker på, at har en stærk og pålidelig knude, der holder linen på dit fiskehjul.